Diskoøen, Cecilialøber og flere hvaler.

Hotel Disko 
På vej mod vandfaldet. 
Vandfaldet ved røde elv. 
Line slapper lidt af i solen. 
Ikke alle selfies bliver lige gode. 
Der strømmer meget vand ned gennem klipperne. 
Det var varmt, så Alex testede lige sine shorts. 
I dag var vandet mere brunt end rødt. 
Humøret er højt som altid. 
Fra vandfaldet går vi videre mod Kuannit og vi kan nyde udsigten op til lyngmarks bræen. 
Vi opdager to hvaler, som ligger med lufferne oppe ad vandet og vinker. 
De to hvaler begynder at springe højt op af vandet. 
Hvalerne kommer næsten helt fri af vandet. 
En pukkelhval vejer mellem 30 og 35 tons. 
De kan bliver 15-18 meter lange. 
Hvalerne blev ved med at springe højt op længe. 
De hvide luffer kan bliver op til 5 meter lange. 
Pukkelhval 
Udsigt over det grønne landskab ved Kuannit. 
Havet omkring Diskoøen har en helt fantastisk farve. 
Der er meget grønt. 
Der løber små kilder ned af bjergene. 
Kuannit betyder kvan og det er overalt. 
Alex plukker lidt med hjem til madlavningen. 
Kvan kan tørres i oven og bruges som krydderi. 
Mere kvan. 
Fjeldene er meget specielle ved kuannit og står i skarp kontrast til det grønne landskab. 
På Diskoøen bliver “træerne” ret store. 
Diskoøen er en gammel vulkanøen. 
Vi går tilbage mod Qeqertarsuaq. 
Der er også store isbjerge ved Diskoøen, der er drevet fra Ilulissat. 
Klippen som står ude i vandet, hedder elefanten – gæt hvorfor. 
Mandag aften står på aftensmad i naturen. 
Vi er klar til at se på hvaler efter maden. 
Line får øje på de første hvaler. 
Først kom de og viste haler. 
Lidt flere hvalhaler. 
Så begyndte de at spise. 
Tre hvaler fylder sig med aftensmad. 
Man kan se barderne inde i munden på hvalerne, når de kommer op. 
De tre hvaler svømmer lidt væk og vi kan se deres blæs bag klipperne. 
Tåge begynder at komme frem på den anden side af bugten. 
Solen går langsomt ned bag de høje fjelde på Diskoøen 
Line får øje på to andre hvaler. 
De to hvaler begynder også at spise lige foran os. 
De smukke pukkelhvaler. 
Til sidst mødes de i alt 5 hvaler og spise sammen. 
Tirsdag morgen går vi rundt i byen. 
Når man kigger op i fjeldet kan man se hvor kilderne løber ned. 
Vi ender i udkanten af byen, hvor to hvaler kommer helt tæt på. 
De hvide tegninger på halefinnen er individuelle ligesom fingeraftryk. 
Den her er meget hvid. 
Der bliver spiser godt. 
Det er imponerende med de store hvaler tæt på. 
Hvalen vinker farvel med halen. 
Efter hvalerne var væk kom 3 sæler frem. 
På vej hjem mod Ilulissat, mente Alex det var en god ide at stå ude. 
Det fortrød han og måtte liste inden for igen godt våd. 
Fredag aften var det blevet tid til bland slik. 
Lørdag løb Alex Cecilia løbet, 22 km gennem fjeldet. 
Efter cirka 2 timer og 50 minutter kom han tilbage til Ilulissat. 
Hos damerne vandt Catharina. 
På vej til Sermermiut søndag kom vi forbi hundepladsen. 
Hvalerne var helt tæt på. 
Mågerne fløj tæt over hvalerne for at spise fisk. 
To store pukkelhvaler helt tæt på. 
Dagens sidste halefinne. 
Den fine sti ned til Sermermiut. 
Cathatrina er ikke så go’ til at lade hvalpene være.